84 almene udsigtsboliger få hundrede meter fra handelslivet og gågaden
På hjørnegrunden Ndr. Ringvej / Vejlevej i Kolding, er der bygget fire punkthuse på den gamle remissegrund. Byggeriet er opført midt i Kolding, få hundrede meter fra handelslivet og gågaden.
De i alt 84 tre– og fireværelses lejligheder er på mellem 95 og 133 m2. Punkthusene er seks og delvist syv etager, og er placeret på en grøn plint, hvorunder der er anlagt parkeringspladser.
Ovenpå plinten er der fælles friarealer, og midt i bebyggelsen er der anlagt en offentlig trappe, som forbinder området syd for bebyggelsen med Utzonsgade.
Hensigten med byggeriet var at skabe en markant og visuelt stærk bebyggelse, der klart markerer sig og angiver et skifte i bebyggelse og skala fra skræntbebyggelserne ved Vejlevej.
Ndr. Ringvejens indretning, faciliteter og omgivelser skaber derved attraktive rammer for dem, der flytter ind.
Projektdetaljer
Adresse
Ndr. Ringvej 1 6000 Kolding
Udførelsesperiode
2016-2018
Entrepriseform
Totalentreprise v. Adsbøll Entreprise A/S
Bygherre
Domea Lunderskov-Kolding
Bygherrerådgiver
-
Arkitekt
ON & PSL Arkitekter
Energiklasse
2015
Ingeniør
Oluf Jørgensen A/S
Entreprisestørrelse
Bolig, 8200m²
Parterre, 2630m²