Tilbage

De 60 familieboliger på Egevænge i Ølstykke By, ligger tæt på Egedal Station og tæt på den nye bydels park og torv.

De attraktive og moderne boliger omkranses delvist af et grønt naturområde og delvist af den nye bydels centrum. Midten af byggeriet er opført i lyse pudsede facader, som et gårdmiljø, der foruden tagterrasser og fælleslokaler, vil skabe de rette omgivelser for et socialt fællesskab for beboerne.

Byggeriet fremstår med murede gavle og facader i en til fire etager, med boliger på mellem 49 og 114 m2, som alle har niveaufri adgang og som opfylder 2020-energikravene. Dette afleder et meget lavt energiforbrug, som bl.a. realiseres gennem et stort solcelleanlæg, der producerer el til bebyggelsen.

I kælderen er anlagt 60 parkeringspladser.